Food crisis

I gamle dage elskede jeg at lave mad. Vi eksperimenterede og forsøgte at efterligne maden fra vores rejser og udenlandsophold. Vi kunne sagtens vente med at spise til kl. 21 for at vente på den helt rigtige konsistens eller smag. Som I nok kan gætte foregik alt dette pre-kids. Nu er aftensmaden dagens evige stresmoment og selv med mine altid gode intentioner, bliver aftensmaden aldrig et højdepunkt.

Min madkrise beror sandsynligvis på to ting: For det første stresser det mig helt vildt, at børnene sidst på eftermiddagen skriger efter mad, men når maden står på bordet, bliver der kun lige med nød og næppe nipset lidt til det. Rimeligt irriterende må jeg nok indrømme. Jeg prøver at være ligeglad og sige til mig selv, at de jo har fået mad i maven (efter jeg har fyldt dem med gulerødder, frugt og knækbrød, når madkrisen er på sit højeste ved 16 tiden), men det irriterer mig alligevel en hel del.

Dernæst har jeg ingen inspiration til at lave maden. Og det til trods for at jeg hver dag inspireres af alle madbloggerne. Nå ja ja de har jo ingen børn... jo prøv lige at se fx hende her med hele 3 stk og hende her med tvillinger. Hvor svært kan det være...? Og deres børn elsker alt hvad de laver...?

Ea er tit med til at snitte grøntsager o.l., og hun bliver i den grad inddraget i måltidet, men alligevel er appetitten begrænset. Hun spiser efter signende helt normalt i vuggestuen, nu i børnehaven, så hun har nok ikke en eller anden hemmelig mavesygdom, der gør at hun ikke spiser særligt meget :).

Her i orlovsperioden har vi skulket for madplanen, men nu hvor hverdagen snart starter igen, skal den helt sikkert i spil. Det er en fast pille i en travl hverdag, og forhåbentlig hjælper den moderen i kokkereringen og døtrene i indtagelsen af det frembragte måltid. Selvom vi ikke planlægger måltiderne, ser planen ret ens ud hver uge. Det ender altid med noget lignende det her:

Mandag: fiskedeller fra fiskehandleren, færdigstegt selvfølgelig. + rugbrød og agurk
Tirsdag: Pitabrød med tun, grønt og hytteost
Onsdag: mad fra mit arbejde. Egentlig et super måltid, så vi har ingen problemer med at springe over hvor gærdet er lavest.
Torsdag: Hvis vi er på toppen, kyllingelår, speltkerner og broccoli. Hvis ikke står den på rugbrødsmadder.
Fredag: Take away fra thai restaurant
Lørdag: Varierer. Svinemørbrad eller bøf med salat og kartofler.
Søndag: Så er vi her igen... pasta à la et eller andet, suppe eller lign.

Ej, men altså. Det er godt nok at slippe nemt fra det.
Meeennn begge børn har jo fuld økologisk, sukkerfri madordning, så det hjælper lidt på samvittigheden.

Jeg ved ikke noget værre end kræsne børn. Det er irriterende. Jeg gad så godt fylde Ea og Uma med ene sunde spinatsmoothies, fuldkornsris og kål, men jeg må nok erkende at jeg på det område ikke er særlig overskudsagtig. Vi har købt en bog på bogudsalg skevet af en kok, der arbejder i en institution. Måske den kan inspirere...

Det her blev et noget rodet indlæg. Og alt for langt. Og nu nåede jeg slet ikke at fortælle, hvordan jeg hver dag tænker på at gå på sukkerdetox og palæo diet. Og hvordan jeg hver dag dropper tanken igen, når jeg husker, hvor dejligt det er at spise ris til kyllingen og chokolade til kaffen. Bonne app, som man siger i Frankrig!