- min blog knitindenmark.blogspot.com blev træt af manglende updates og blev lukket i 2009 efter at have været online et par år. Dog har jeg stadig en del billeder liggende på Flickr til dem der vil se, hvad jeg fik for hænderne tilbage i 2007-09. Linket er her.
- jeg er blevet færdiguddannet (2008) og fik mit første job (også 2008). Det indebar meget arbejde og rejser, hvor det dog altid lykkedes mig at få sneget et par strikkepinde med. Har endnu ikke oplevet at få dem taget fra mig i security kontrollen. Dog har jeg efterladt strikketøj rundt omkring i verden. Bl.a. glemte jeg en halv sok i USA med strikkepinde og det hele, så min tur tilbage til europa blev noget længere end forventet. Det var sindsygt ærgerligt og jeg mistede totalt min knitting mojo og fik aldrig strikket den anden strømpe færdig :)
- blev så gravid (2009) efter et 1,5 år som arbejdende, og som for de fleste hormonfyldte redebyggere, blev mit i lille århusianske liv totalt fyldt med krea/nørkleri/det-syer-jeg-da-bare-lige-selv/strikilangebaner -projekter, og da baby først var der, havde hun huer nok til at overleve en istid. Plus at min mor var blevet grebet at mormor forventningsglæden, så hun spyttede strik ud i lange baner. Barnet (21/3/2010) var for øvrigt en dejlig pige på 4400 g, sumobryderen, som i dag er 2,5 år og en lille nips på 12,5 kg og med verdens korteste navn: Ea
- det efterfølgende år (2011), husker jeg meget lidt af... da først barslen var forbi, og jeg startede på arbejde, var der pludselig meget lidt tid tilbage til alt det sjove. Hverdagen gik op i arbejde, hentning, putning (det gør den stadig), men det var nok lidt af et chok at møde virkeligheden som mor, far og vuggestueunge. Men jeg fik da stadig nørklet lidt, og som det første indlæg på denne blog vidner om, så havde jeg i starten af året store forventninger til min blog, men så købte vi et hus. OKAY det var ikke en hurtig let's do it-beslutning, men en lang diskussion om idealer, livskvalitet, rådighedsbeløb, blablablablabla.....Anyways, vi havde råd til 79 m2 lige på den anden side af Ringgaden, og så kan det nok være vi fik travlt. Det blev til 9 måneders ombygning, hvor vi heldigvis var så priviligerede, at vi kunne bo i vores lejlighed alt imens Mio brugte hver weekend og ledigt øjeblik på ombygning. Vi så ikke meget til hinanden men alligvel nok til....
- at jeg blev gravid igen (2011) men denne gang var det så bare cirka 20 gange hårdere at være gravid, men sumo (4200g) nummer 2 kom til verden (10/05/2012) og efter en dag på Skejby kom vi hjem til det lille hus, som trods manglende fodlister, et halvfærdigt køkken og utallige andre hængepartier, føltes som en fantstisk hjem med masser af hjerterum og varme. Eas lillesøster på nu snart 6 måneder hedder Uma.
- nu er jeg her så igen. Mon det lykkes denne gang? Jeg ved det ikke man lad os se, hvor det bærer hen. Men selv uden blog har jeg ikke forsømt min Google Reader, hvor jeg hver dag opdager, følger og beundrer alle jeres hyggelige og inspirerende blogs. Jeg håber I vil følge med her
. (punktum) og på snarligt gensyn
Kærligst Nina
Sidder tilbage med et smil på læben og lyst til at følge med videre. :)
ReplyDeleteHej Maiken, det er vel livet i en nøddeskal for de flest af os, ik :). Dejligt du vil følge med
ReplyDelete