Lidt om svømning

Her er det Ea og jeg i svømmehalen, da hun var lille

Ea har gået til svømning siden hun var 4 måneder og elsker elsker elsker vand. Uma startede i sommers, og nyder det også sindsygt meget. Men timingen i denne sæson er helt off, så vi bruger praktisk talt hele lørdagen på svømning. Ea går kl 10.30 med Mio, og inden de får klædt om og kørt hjem er kl. 12. Uma skal være i vandet kl. 14, så jeg kører hjemmefra ved en 13.30 tiden. Vi er hjemme igen 15.30. Tjaa jamen så gik dagen. Nu åbnes der snart for tilmelding til næste sæson, så vi skal have fundet to hold, der ligger i forlængelse af hinanden. Jeg lærte selv at svømme forholdsvist sent og har aldrig rigtigt nydt vandet, så jeg værdsætter i den grad, at de begge er glade for vandet.

I går missede jeg Umas hold, fordi jeg ikke kunne finde min badedragt. Ahmen, flot Nina! For h...
He-rhjemme har vi altid fyldte vaskekurve med rent tøj, og vaskemaskinen kører dagligt, så jeg var ved at tro, at Mio havde smidt den i vaskemaskinen. Jeg fik da også lige fortalt ham, hvor irriterende det var, at han ikke kigger på, hvad det er, han vasker. Fint han vil hjælpe, men uld skal håndvaskes og mit tøj skal ikke tørretumles, tsk tsk. Nå, men badedragten lå selvfølgelig i en vaskekurv, som jeg i mit stres havde rodet lidt rundt i og konstateret, at her var den altså ikke. Typisk, ik? Uma sov heldigvis en time mere, så det hjalp lidt på min samvittighed, at jeg ikke var blevet nødt til at vække hende.

For at kompensere tog vi i dag, søndag, alle 4 på svømmeudflugt til Badeanstalten Spanien. Arkitektenmanden var interesseret i renoveringen, og Ea skulle ikke høre det 2 gange, før hun havde arrangeret, at både dukke og madpakke skulle med. Til jer der ikke er fra Aarhus, så åbnede svømmehallen i 1933 og har for nyligt gennemgået en omfattende renovering. Det er en historisk bygning, så vi var spændte på, hvordan de havde moderniseret det uden at miste historien.

Her følger en anmeldelse. Når man træder ind i bygningen, kan man ikke se, at den har gennemgået en større modernisering. Det ser slidt ud, og der mangler en "modtagespace", hvor man lige kan få samlet tropperne, taskerne osv. Men okay, første indtrykning bedrager for da damen i billetlugen giver os billetterne, er det et gummiarmbånd med indbygget elektronisk chip, så man kan åbne døre og skabe i omklædningen. Det er tjekket, synes jeg! Omkædningsrummene er overdrevet lækre. Vi blev enige om, at det er de fedeste, lækreste og mest moderne offentlige baderum, vi nogensinde har set. Der er kridhvidt overalt. Mosaikfliser på gulvet og spejle og glas i hver afkrog. Oven i det er det snedigt indrettet med "øer" med skabe, så man kan have lidt privatliv og ikke føler, at man står midt i damernes omklædning efter en håndboldmatch. Skabene låser man med armbåndet. Der er fine faciliteter til børn og babyer med badekar, puslemåtter, skraldespande til bleer og en håndfuld brusere med håndbruser. På de øvrige brusere er der ingen håndbruser, men et kæmpebrusehovede a la rainshower med masser af tryk på vandet. Der er også en badetøjscentrifuge - genialt.

Når man så træder ud af omklædningen, møder man igen den gamle badeanstalt med granittrapper og tunge døre. Et kæmpe kritikpunkt er netop granittrapperne. Mændenes omklædning er et etage højere end kvindernes omklædning og indgangen til svømmehallen, så man skal en etage ned for at komme ind. Der er intet afløb på trapperne og ingen gummimåtter eller lignende, hvilket resulterede i, at Mio og Ea faldt ned af trapperne. Mio slog sit haleben kraftigt (han kan sgu næsten ikke sidde ned nu) og Ea fik sig noget af en forskrækkelse. Hun siger hun har lidt ondt i armen, så det holder vi øje med. Trapperne var som is, da det jo sejlede med vand. Der var ingen skilte eller andet der gjorde opmærksom på risikoen. Vi snakkede om, at når man lige er kommet ud fra det mest moderne omklædningsrum, forventer man slet ikke, at resten ikke er gennemtænkt og sikret. Vi gik direkte hen til to livreddere, som bare vendte det hvide ud af øjnene og sagde, at der er jo glat overalt i en svømmehal. Dog kunne de bekræfte, at det var sket før. Idioter.

Selve badeoplevelse var ok. Det lille opvarmede babybassin var ikke særligt stort, så det føltes ret crowded. Nu var det selvfølgelig søndag formiddag. Bassinet var kun 0,60 m, så man sad på rumpen eller knæene. Vi er vant til en vanddybde på over 1 meter, så det her var selvfølgelig noget andet, men Ea synes det var dejligt at kunne bunde, og Uma var jo ligeglad. Der var også en større børnebassin, som var noget koldere, men hvor der var langt mere plads til sjov og hop. Vi startede i det lille, så det var umuligt at lokke Ea over i det kolde, men hvis man starter der, tror jeg hun ville synes det var vildt skægt.

Efterfølgende spiste vi de medbragte madpakker i verdens mest triste lille rum  med den mest kiksede blå farve på væggene. Hvorfor har det ikke renoveret det?? Meget mystisk. Jeg ved, de har babysvømning, så jeg fatter ikke, hvorfor der ikke er tænkt noget mere på det, man oplever, når man ikke er i vandet. Mødre skal jo amme og børn skal have en bid mad. Det var ikke et sted, man havde lyst til at hænge ud. Tænk hvis der var en lækker café eller lign. Så kunne man kombinerer en tur i svømmehallen med en latte og lidt hygge.

Men altså, tag en tur i Badeanstalten Spanien for at opleve de super lækre badefaciliteter eller måske Grossererbadet, som vi ikke fik med denne gang. Desværre kom vi hjem med en skadet mand, og en mailadresse på den daglige leder. Jeg bliver nødt til at skrive en mail til ham og "klage" over trapperne. Heldigvis kom vi også hjem med 2 trætte børn, som begge faldt i søvn i bilen på vej hjem.