Tuesday, December 4, 2012

Countdown

Vi tæller ned. Til jul. Til Mios barsel. Til fred og familiefokus og ferie i Egypten i uge 1.

Ea har det lidt svært for tiden. Der er sket meget for hende det sidste halve år både herhjemme og i vuggestuen, så der er måske ikke noget at sige til, at hun i øjeblikket reagerer følelsesmæssigt på en masse ting. Bl.a. er hun rigtig ked af at blive afleveret, hvilket hun ikke har været i meget lang tid. Det værste er, at hun har bidt sin gode veninde. De leger ellers rigtigt godt, så jeg kan slet ikke forstå, hvordan hun kan finde på det. I vuggestuen siger de, at hierarkiet har ændret sig, efter at tre store er startet i børnehave her henover efteråret. Ea er nu en af de store, og voksenkontakten flyttes lidt efter lidt over på de nye, små venner på stuen. Dertil kommer at hun er blevet storesøster, hvilket hun har klaret over al forventning, så måske er det også en lidt forsinket reaktion på det. I hvert fald har jeg haft helt ondt i maven over situationen. Jeg har læst et sted, at alt med børn er i faser. Det satser jeg på, også gælder det her. //Nina

5 comments:

  1. Lille Ea dog! Vi oplevede også i en tid efter, at Silke var blevet storesøster, at hun begyndte at bide de mindre børn i vuggestuen! Noget hun ellers ALDRIG har gjort! Og jeg husker bestemt også perioder, hvor SIlke var meget ked af at blive afleveret! Da hun var omkring 2,5 år! Det blev bedre, men nok allerbedst da hun begyndte i børnehave! Der er virkelig sket meget siden hun er begyndt i børnehave! Så det kan du glæde dig til! Indtil da håber jeg I får en skøn ferie til Egypten med masser af familiefokus! Dejligt for jer :) Og tillykke med i dag kære Nina! Jeg håber du får en dejlig fødselsdag. Kram til dig:)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Kirsten. Tak for det. Jeg har haft en dejlig dag i dag med masser af unger, æbleskiver og kaffe ikke mindst. Hvor kan det altså bare være svært med de kære unger. Det er dælme ikke til at vide, hvad der foregår inde i deres små hoveder. Det er noget mystisk noget med det bideri. Havde hun skubbet en dreng, som var faldet og slået knæene, tror jeg ikke man ville have reageret på samme måde. At bide er bare så dyrisk og primitivt så det får én helt op at ringe. Uh vi glæder os også til alt det der venter. Mios barsel betyder dog at min er slut, og det gør mig selvfølgelig lidt trist, men det skal nok gå.
      Kh Nina

      Delete
  2. Åh Nina, det er da nogle dejlige ting at tælle ned til :)
    Karla er blevet bidt en del gange i vuggestuen, så vi har prøvet det fra den anden side.. Det er ikke sjovt ligemeget hvad, men jeg tror du skal se det som en fase, og det er hendes måde at give udtryk for noget hun endnu ikke er i stand til at sætte ord på.
    Det bliver godt for jer at få familie-hygge-tid :)
    Kram A

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor har du i øvrigt den fine enkle lysestage fra?

      Delete
    2. Ea har også været der, så hun ved hvor ubehageligt det er at blive bidt! Jeg satser på, at det snar vender ;). Lysestagen købte jeg for et par år siden i decorate shop her i Århus. Der er fine kalenderlys, der passer til men i år kom jeg for sent. De var alle udsolgt ;(

      Delete