3 årig teenager

Ea bliver 3 år til marts, og på nuværende tidspunkt er hun ved at drive mig til vanvid sådan ca. 80% af vores vågne tid. Sur, tvær, utilfreds. Jeg vil have dit, og jeg vil have dat - nej, ik den - den anden - ikke sådan - gå væk - jeg vil ikke have strømpebukser på - jeg vil gerne have strømper på - nej, de lyserøde, mor - og ikke jakke på - nej, jeg fryser ik...ARGHH! Come on bette pige, du er jo så lillebitte, at man slet ikke kan forstå, at du kan være sådan på tværs. I min desperation har jeg købt Lola biblen. Jeg har fået den anbefalet flere gange, men familiendanmarks indlæg om bogen fik mig endeligt overbevist. Håber Lola redder mig, inden jeg selv bliver til en 3 årig og giver igen af samme skuffe.

Ea har fået hørebøffer til ferien, så nu ligner hun også en teenager.

Jeg lukker og slukker og vender tilbage om en uges tid i en forhåbentlig mere udhvilet, afslappet og afstresset udgave. Og også gerne en anelse solbrun. Det ville gøre mig godt, selvom mine bryster, mave og røv næppe fortjener at blive udstillet i to-delt her post-2-børn.

***

Billeder taget foran vores sneklædte vinduer. Sikke et vejr det har være i dag.

Franske fristelser

Jeg har en ex-svigermor i Frankrig, som er det sødeste menneske. Det er nu snart ti år siden, at min franske kæreste og jeg gik hvert til sidst, men hans mor og jeg har holdt kontakten. Egentlig mest på hendes initiativ, men når et menneske fuldstændigt ægte og uden bagtanker bare vil dig det bedste, er det svært at være afvisende. I starten var det månedlig kontakt, men nu skriver hun til min fødselsdag og andre vigtige mærkedage. Blandt har hun sendt en pakke i forbindelse med begge pigers fødsels. Jeg elsker næsten alt, hvad der er fransk til børn. Måske lige på nær noget af det alt for pusse-nusse-lyserøde-pastel-bourgoise-fransk-fin-og-fornem, men ellers elsker jeg det meste andet. Af ex-sviger er pigerne af flere omgange blevet forkælet med de fineste børnebøger. Selvom jeg kan læse, hvad der står i bøgerne, finder vi tit bare på.

1. La nature. Den fineste lydbog men meget virkelige lyde. Når barnet holder fingeren stille på én af de små sensorer, kommer der den klareste lyd.
2) Le livre-puzzle de T'choupi. Med små puslespil à ni brikker på hver side.
3) Bonne nuit! Måske lidt svær at forstå i den forstand, at man i bogen siger godnat til forskellige dyr og ting, som alle har en dobbeltbetydning. På fransk bruger man tit dyrenavne som kælenavn eller kærlig betegnelse. Fx siger man "mon canard"- min and - svarer til "min skat" eller noget tilsvarende. Læs her for mere info. Men vi har altid bare sagt godnat til de forskellige dyr, selvom det nogle gange var lidt mærkeligt at sige godnat til en reje - måske mere mærkeligt, at det er et kærlighedsord:).
4) Petit Possion! Hollandsk bog, men da vi har den på fransk, kommer den i samme kategori, som de andre bøger. Søde illustrationer og lille tekst om følelser.
5) Mon imagier des couleurs. SÅ sød babybog inddelt efter farver og med en lille rør-bevæg-feature, hvor en lille figur rører lid på sig.

Hvis man slår vejen forbi Paris, er dette en super fin boghandel. Boghandlen handler udelukkende med børnebøger, så det siger noget om seriøsiteten omkrig franske børnebøger. Ellers er der en kæmpe udvalg på amazon.fr eller fnac.fr

***

Jeg tror, jeg er lidt julestresset. Selvom jeg næppe plejer at være én af dem, der ordner alt i godt tid, så må jeg nok erkende, at jeg er totalt bagud med julens forberedelser. Ea var hjemme hele sidste uge med skoldkopper, så min uge var fuldt booket med de to piger. Jeg mangler sådan cirka alle julegaver, pakkespilsgaver og værtindegaver. Og så er det foto af pigerne til bedsteforældre og julekort. Giv mig bare lige 2 timer mere om dagen. Jeg ved ikke, hvor tiden forsvinder hen. På onsdag skal jeg til møde på mit arbejde, opstartsmøde....

Jeg har fået glasjulehjertet fra Rikke Stenholt, som jeg har ønsket mig.  

Countdown

Vi tæller ned. Til jul. Til Mios barsel. Til fred og familiefokus og ferie i Egypten i uge 1.

Ea har det lidt svært for tiden. Der er sket meget for hende det sidste halve år både herhjemme og i vuggestuen, så der er måske ikke noget at sige til, at hun i øjeblikket reagerer følelsesmæssigt på en masse ting. Bl.a. er hun rigtig ked af at blive afleveret, hvilket hun ikke har været i meget lang tid. Det værste er, at hun har bidt sin gode veninde. De leger ellers rigtigt godt, så jeg kan slet ikke forstå, hvordan hun kan finde på det. I vuggestuen siger de, at hierarkiet har ændret sig, efter at tre store er startet i børnehave her henover efteråret. Ea er nu en af de store, og voksenkontakten flyttes lidt efter lidt over på de nye, små venner på stuen. Dertil kommer at hun er blevet storesøster, hvilket hun har klaret over al forventning, så måske er det også en lidt forsinket reaktion på det. I hvert fald har jeg haft helt ondt i maven over situationen. Jeg har læst et sted, at alt med børn er i faser. Det satser jeg på, også gælder det her. //Nina

Weekendmission

Den evige mission i weekenden er at få skudt et super søsterbillede, som skal gives i julegave til bedsteforældrene. Det har vist sig at være sværere end først forventet. Ea holder fri på onsdag, hvor jeg har fødselsdag, så må vi prøve igen. Ellers må vi tage et billede af dem hver og sætte sammen i en ramme. Det kan gå, men det ville da være ti gange federe, hvis de lige gad og kigge ind i kameraet, smile og sidde stille. På samme tid vel og mærket.

***

Uma vil fremad. Men benene lystrer ikke, så det kan være frustrerende at være en bette pige på 6 måneder. Jeg har set mange kids, der er ved at gå ud af deres gode skind over ikke at kunne komme fremad, og jeg ved, at det jo kun varer et øjeblik, før de opdager teknikken og er overalt. Med Ea havde vi ikke problemet. Hun var en erfaren kryber allerede da hun var 6 mnd og kravlede kort tid efter. Men hvad gør man med et barn, der brokker sig, fordi det vil fremad? Hvis jeg ligger hende på ryggen bliver hun glad, og der bliver ro, men så lærer hun det jo aldrig?