Showing posts with label børnetøj. Show all posts
Showing posts with label børnetøj. Show all posts
Monday, March 9, 2015
Wednesday, March 4, 2015
Strikket elefanthue med snoninger
Endnu en elefanthue strikket med udgangspunkt i Drops mønstret. Jeg har tidligere strikket denne.
Mønsteret findes her.
Og før den strikkede jeg den koralfarvede, som begge tøser har brugt. Da jeg ledte efter et billede af elefanthuen, fandt jeg to billeder, hvor de har nøjagtig det samme tøj på og sidder på en gynge. Sjovt!
Sommersæt
Nu skal der gang i denne blog igen. Det kan godt være, at det bliver uden så mange ord, men et sted skal man jo starte :)
Wednesday, October 29, 2014
Miss Korigan
Jeg har strikket en cardigan til Uma. Eller rettede strikkede. For det var i sommers og den er allerede lidt kort på ærmerne. Den er strikket i en bomuldsblanding fra garnudsalg.dk, og det er bare sådan en sød model og opskriften er nem at følge. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at strikke én til Ea, men hun kunne godt finde på at afvise den i det øjeblik sidste ende er hæftet, så vi får se. Som tidligere skrevet har jeg masser af projekter i ærmet.
chris til alfred
Så fik jeg også prøvet at sy et par Chris-bukser. Det var en julegave til fætter Alfred sidste jul. Det har altså taget mig næsten et år at få dem på bloggen, hvilket nok er fordi, jeg ikke synes, de er så interessante længere. Det er alt andet lige over to år siden, jeg så dem første gang hos Christina, og siden da er der kørt hundredvis af Chris'sere igennem maskinen hos kreakoner rundt i landet.
Men hvis jeg tænker over det, så er to år et meget godt bud på, hvor langt bagud jeg føler mig på krea-fronten. Vil nok skyde på, at det ville tage ca. to år at færdiggøre alle de projekter, jeg har i mit hovedet :) Og hvis jeg strikkede 24/7 i to år, så ville jeg også akkurat få brugt alt det garn, jeg har på lageret.
Men i min fantasi-kreaverden får jeg lavet masser af ting. Jeg får både strikket bluser til mig selv, til Mio og ikke mindst til ungerne, som elsker strik, og som aldrig brokker sig. Og min såkaldte blog ville emme af inspiration, weblinks og smukke billeder og velskrevne indlæg :). Jeg må i sving! Heldigvis er der ingen sur chef eller pressede deadlines for mit krealiv er mit friliv, og selvom jeg gerne så, at jeg var mere produktiv, så når jeg det nok :) Det ville jo være fjollet at stresse over de ting, som i virkeligheden giver mig meditation og zen.

Monday, September 15, 2014
Kan vidst lige nu det...
Her inden sommeren synger på sidste vers, kan jeg vist lige nå at poste min vingekjole til Ea. Jeg har nu i årevis haft lyst til at sy den og har lagt an til det adskillige gange, men af en eller anden grund er det først nu, jeg har fået det gjort.
Jeg synes den var ret bøvlet at sy i forhold til bærestykket, men hvis man vil have alle sømme skjult, så er det jo det, der skal til.
Jeg synes den var ret bøvlet at sy i forhold til bærestykket, men hvis man vil have alle sømme skjult, så er det jo det, der skal til.
Tuesday, July 15, 2014
B&W
Leggins i lange baner og prikket viscose kjoleshort til Ea. De prikkede shorts skal lige cuttes 10 centimeter i længden (overvurderede min datters benlægde, hvilket sker hele tiden) men ellers er de fine.
Jeg har efterhånden syet en hel del leggins til pigerne. De er hurtige og nemme og jeg synes både pasform og kvalitet er bedre end eksempelvis H&M og Føtex, hvor jeg ellers normalt ville købe dem. Prismæssigt, tror jeg sagtens de kan være med. Det jersey jeg køber koster som regel 100 kr/meter, og med en meter, kan jeg sagtens få til begge piger - og der ville også være til et par mere i Umas størrelse.
Til Umas størrelse bruger jeg et mønster fra Orion, hvorimod Eas størrelse er fra en japansk sybog. Men I kender sikkert Marapyttas DIY, som er perfekt til hjemmesyede leggings.

Wednesday, July 2, 2014
Le cardigan
Jeg har strikket en cardigan til Uma. Nu hvor jeg ikke mere er sikker på, hvorvidt Ea gider at gå i hjemmestrikket, er det er sikkert kort at strikke til Uma. Hun er en typisk 2'er, der arver alt, så at se hendes begejstring i et par nye sko eller nyt tøj, er uvurderlig.
Opskriften er fra Phildar og jeg har strikket den i Blackhill højlandsuld, en tråd. Link til Ravelry.
Opskriften er fra Phildar og jeg har strikket den i Blackhill højlandsuld, en tråd. Link til Ravelry.
Wednesday, June 25, 2014
one down
Jeg prøver ihærdigt at få afsluttet nogle projekter i denne tid. Nogle gange kan der gå måneder før jeg får færdiggjort et projekt - nogle gange fordi jeg ikke har tid, men nogle gange også fordi projektet mister sit momentum og jeg vælger at overse det i bunken af uafsluttede ting. Men nu har jeg endelig syet disse shorts færdig. Jeg har ikke tidligere syet bukser med bag- og forlommer og gylp, men jeg gik systematisk til værk, og det var faktisk ikke så svært. Jeg synes, at de er blevet rigtigt fine, selvom de ligner lidt boksershorts ;)
Tuesday, June 3, 2014
Saturday, March 8, 2014
Fastelavn er mit navn
Sunday, January 26, 2014
Garn/stofkur
Jeg har besluttet ikke at købe nyt stof/garn, før jeg har reduceret lidt på min eksisterende lagerbeholdning. Jeg ved ikke hvor lang tid forbuddet skal være gældende, men én ting ved jeg: jeg har ALT for meget garn og stof, der ligger uberørt, og som som har potentiale til projekter til både mig selv og børnene.
Jeg har syet en nederdel til Uma. Stoffet kommer fra denne kjole, som er lavet ud af en rest fra denne kjole. Er der mon nogen, der også holder yarn/fabric diet her i januar??
Jeg har syet en nederdel til Uma. Stoffet kommer fra denne kjole, som er lavet ud af en rest fra denne kjole. Er der mon nogen, der også holder yarn/fabric diet her i januar??
Wednesday, January 15, 2014
Ferieproduktion
Desværre er ældstedatteren ikke helt så begejstret, som moren er. Leo-nederdelen er dog godkendt. Og buksedragten er lige lidt stor endnu, men jeg skal have sat en bred ribkant i buksebenene, så den bliver holdt lidt bedre på plads. Mønster og stof er fra stof2000.
Wednesday, January 8, 2014
The Voilà Blouse
Mønsteret har jeg købt lige her. Lagde lidt ekstra længde på, så det blev til en kjole. Modellen er super fin til Ea. Den har en meget bred halsudskæring (boat neck), hvilket jeg var meget spændt på, men den falder meget fint over hendes ellers så smalle skuldre. Den er syet i en rest fra denne kjole til mig selv.
Ea endte med at have kjolen på nytårsaften, fordi den ultra dyre, guld glimmer kjole fra Christina Rohde, som Ea selv havde valgt, kradsede så meget, at den røg af efter en halv time. Og hverken Ea eller jeg mente, at hun skulle lide for skønheden, så da den umiddelbare skuffelse havde lagt sig, blev kjolen pakket væk til senere bytning. Altså…!
Men hun var altså godt tilfreds med den hjemmesyede, og den var dejlig blød. Til info så er det ikke billederne der snyder. Ea har en meget blå/sort kind, og her ser det endda noget bedre ud. hun faldt ned af en stol fredagen inden jul i børnehaven og ramte en anden stol. De hævelsen havde lagt, skiftede kinden stille og roligt farve fra blå til sort til lilla til gul til grøn. Av for den.

Thursday, November 21, 2013
Rufus cardigan
Jeg har strikket denne cardigan tre gange nu. Én gang til Ea, én gang til Uma og nu som barselsgave. Jeg elsker mønstret fordi den sidder godt til i halsen og i ærmerne. Tit bliver baby cardigans så overstore og løse med ærmer der flaprer. Det gør denne model ikke.
Link til Ravelry for flere detaljer eller se bogen Vintage Baby Knits
Link til Ravelry for flere detaljer eller se bogen Vintage Baby Knits
Saturday, November 16, 2013
Sy til baby
Jeg har efter snart 33 år indsæt, at jeg som oftes får mest lavet, hvis der er en deadline. Om det er projekter på arbejdet, julegaver, terminsdatoer etc. er underordnet, men en deadline eller aflevering giver mig uanede mængder energi og ting bliver afsluttet. Derfor tænkte jeg, da jeg så dette indlæg, at det måske kunne skubbe mig til at få syet lidt. Og indtil nu har det virket. Selvom Uma næppe kan kategoriseres som en baby mere, kan det vist godt gå an i sådanne udfordringer ;)
T-shirten er fra en japansk sybog, men jeg har selv tilføjet vingerne / Vesten er fra denne bog / Bukserne er tegnet af fra et par jeans og flæsen har jeg selv tilføjet, så de ligner dem fra Marapytta / Skjorten er improviseret ude fra dette kjolemønster / Nederdelen er også improviseret
Saturday, November 9, 2013
Antler Cardigan
For Instagram brugere er denne cardigang old news, men jeg synes alligevel den fortjener sit helt eget indlæg på bloggen, ikke mindst for at dele den gode opskrift, som du kan finde her.
Sunday, September 22, 2013
Lidt sker der...
... på strikkefronten. Men det tager laaaannnnggg tid at få det færdigt i disse dagen. Heldigvis betyder det ikke, at jeg ikke får nye idéer og projekter. Slet ikke. Så stay tuned, selvom der ikke sker det helt vilde på bloggen lige nu.
Vi er slet ikke efterårsklar her i familien. Jeg er så fuldstændig tåbelig, når det kommer til indkøb og planlægning af den forestående sæson. Jeg opdager, at de mangler gummistøvler den dag, det regner, og det der med flere måneders planlægning forinden, det kan jeg slet ikke finde ud af. Desværre.
Ikke desto mindre så mangler Ea sådan cirka.... ALT. Som alle andre børn, så vokser hun vild og tovlig, og underligt nok kommer det stadig som et chok, når det går op for mig, at hun ikke kan passe sit tøj fra sidste vinter! WTF ;)
Huen har jeg strikket i to tråde Drops Alpaca. Mums. Vamset, blød og lækker. Nu krydser jeg for, at hun gider at gå i den. Hun har deklareret, at hun elsker sin lyserøde spidshue i fleece (et desparat-panik køb fra sidste år (apropos dårlig planlægning)), så alpaca huens fremtid er uvis. Men jeg er vild med den, og den var skøn at strikke. Opskriften kan findes her. Og så er der jersey huen, som mange nok har set rundt omkring derude. Min version er ret baggy og sidder ikke fuldstændig tæt til om hovedet.
Vinterstøvler Overgangsstøvler fra Angulus til begge piger. Umas kostede kun 350, sikkert pga. farven, men de klæder hende, så det er rent win win ;).
Cardigan til Uma. Opskriften er fra sådan et lille hæfte fra Hjertegan for deres garn Exclusive Alpaca, som cardiganen også er strikket af. Det er så skønt og lækkert og tilmed økologisk.
Vi er slet ikke efterårsklar her i familien. Jeg er så fuldstændig tåbelig, når det kommer til indkøb og planlægning af den forestående sæson. Jeg opdager, at de mangler gummistøvler den dag, det regner, og det der med flere måneders planlægning forinden, det kan jeg slet ikke finde ud af. Desværre.
Ikke desto mindre så mangler Ea sådan cirka.... ALT. Som alle andre børn, så vokser hun vild og tovlig, og underligt nok kommer det stadig som et chok, når det går op for mig, at hun ikke kan passe sit tøj fra sidste vinter! WTF ;)
Huen har jeg strikket i to tråde Drops Alpaca. Mums. Vamset, blød og lækker. Nu krydser jeg for, at hun gider at gå i den. Hun har deklareret, at hun elsker sin lyserøde spidshue i fleece (et desparat-panik køb fra sidste år (apropos dårlig planlægning)), så alpaca huens fremtid er uvis. Men jeg er vild med den, og den var skøn at strikke. Opskriften kan findes her. Og så er der jersey huen, som mange nok har set rundt omkring derude. Min version er ret baggy og sidder ikke fuldstændig tæt til om hovedet.
Cardigan til Uma. Opskriften er fra sådan et lille hæfte fra Hjertegan for deres garn Exclusive Alpaca, som cardiganen også er strikket af. Det er så skønt og lækkert og tilmed økologisk.
Subscribe to:
Posts (Atom)