Life

I bestræbelserne på at få lidt mere gang i denne blog, har jeg netop siddet og sorteret i mine labels, så de bliver lidt mere anvendelige. Jeg tror også, jeg skal have kigget på layout og opsætning, og så skal jeg vist have gang i nogle flere posts. Hele tre ting på én gang.

Og så skylder jeg en generel opdatering på Life i al almindelighed. Da jeg klikkede mig igennem nogle af de tidligere indlæg, kunne jeg se, at jeg var noget mere flittig til at skrive. På det seneste har der været få indlæg med kun lidt tekst. Dovenskab? Måske. Eller så har jeg glemt, hvor hyggeligt og afslappende det er at bruge et par minutter på at reflektere over hverdagens trivialiteter. Det var så én mere til listen over indsatsområder på bloggen. Mere tekst.

Nu er det sagt. Og nedskrevet, så lur mig om ikke jeg får gjort noget ved det. Det er ligesom de kreaudfordringer "Strik en sweater på en måned" eller "5fralageret i oktober" (hvilket minder mig om, at jeg stadig mangler tre ting, og oktober slutter på fredag). Det hjælper at sige det højt og fortælle andre om det.

go go go

Lidt billeder fra mit instalife. Brugernavn @ninamoberg

***

Vi har skudt sommeren og ferien i gang med en skøn havefest. Desværre tog jeg ingen billeder i løbet af aftenen/natten, da jeg havde travlt med at nyde det gode selskab og drinksene, men ingen tvivl om, at stemningen var helt i top. Fuldstændig som vi havde håbet på. Konceptet var simpelt: 2 piger i baren med drinks og fadøl, ingen aftensmad, lidt saltede mandler og chips og endelig en kæmpe portion indisk kederee med koriander til de sultne natteravne.

Banan/kokoskage

Jeg holder også diet måned på andre områder end stof og garn. Siden 1/1/2014 har jeg ikke spist sukker og brød, ris, pasta og den slags. Det er ikke, fordi jeg skal tabe mig eller have større muskler eller den slags. Det startede med et ønske om en sukkerdetox til nu at være ren lchf kost. Mest pga. udfrodringen. Jeg elsker brød for højt til at kunne forsætte med denne kost efter månedens udgang, men det har skærpet min fantasi, og jeg er sikker på, at det sundere for mig. Dog kan jeg ikke se mig helt fri for cravings. I dag bagte jeg denne kage, som smagte forbløffende godt. Jeg har luret en del opskrifter op lchf banankager, men denne er min helt egen udgave.

2 moste bananer
3 æg
50 g smeltet smør
1 spsk husk
2 spsk mandelmel
2 tsk bagepulver
I plade mørk chokolade, hakket
2 dl kokosmel.
2 spsk æblemos

Bag 200 grader i 35 min.

Bonne appétit

Vi starter 2014 med et BRAG

Så startede 2014. Og det med et brag. I bogstaveligste forstand da idioten foran mig lavede verdens største opbremsning i en langsomt kørende bilstrøm mod en motorvejsafkørsel. Jeg havde ikke en chance. Nåede heldigvis at undvige lidt men ramte ham i den ene side. BANG sagde det første gang, og BANG sagde det så anden gang, da en tredje bil kørte op i røven på mig. Datoen sagde 6.januar kl. 16, og jeg var på vej hjem fra den første arbejdsmandag efter juleferien. FOR HELVEDE!

Nå, men det er ikke gået værre eller bedre end at vi stadig ikke har fået bilen tilbage. Ikke fordi de ikke kan reparere den, men fordi vores automekaniker havde misforstået et eller andet, hvilket gjorde at han i fredags kunne meddele mig, at bilen endnu ikke var repareret, og at han så for øvrigt holdt ferie de næste to uger. Yes, baby, det kører.

Ingen bil betyder, at undertegnede smutter ud af døren kl. 5:55 for at nå toget kl. 6:24 for at være på min plads kl. 7:15, for at gå igen 15:15 og med toget 15:24, for at ankomme i århus kl. 16:15 og så indse, at det bliver svært at nå at hente to børn i to forskellige institutioner inden kl. 17. SUK.

Heldigvis er jeg meget fleksibel, og det samme er min mor, og til en forandring Mio. Så det er gået uden de helt store problemer.

Når det er sagt, så har jeg nydt toget og gør det fortsat (bilen er jo stadig på værksted, remember). Selvom det betyder, at jeg skal ud af døren 30 minutter tidligere, betyder det også, at jeg kan slappe fuldstændig af i toget uden af bekymre mig om det mindste. Jeg strikker og hører Mads og Monopolet. Drikker kaffe, sms'er og blunder lidt i ny og næ. Ahhh…. Bare ærgerligt at sådan en tur/retur billet koster 200 kr!

Jeg strikker i gråt som sædvanligt. Jeg har gang i nogle last minute barselsgaver og så har jeg købt 9 nøgler skønhed og blødhed som forhåbentlig når at blive til en sweater inden foråret melder sig.

Jeg håber I er kommet bedre i gang med januar end os. Nu er vi heldigvis snart halvvejs, og så går det hurtigt ;))

Long time no see

Nøj altså, så er der lige gået halvanden måned siden jeg sidst var her. Som tiden flyver. Det har været jul og nytår, og vi fik blidt startet op på det nye arbejdsår torsdag/fredag. Vi har haft en dejlig juleferie med hygge og afslapning til den helt store guldmedalje, selvom julen næppe kan bryste sig af at være årets mest afslappende ferie. Lidt ræsen frem og tilbage, bilpakning+ udpakning kunne vi ikke se os helt fri fra, men når det er sagt, har vi haft nogle dejlige dage hjemme uden noget som helst på programmet. Og jeg må sige, at jeg synes, det var velfortjent. November/december måned tærede på kræfterne, fordi jeg skulle have afsluttet mit matematik B niveau med mundtlig og skriftlig eksamen i starten af december. Heldigvis gik det godt, og det var sliddet værd. Oven i det, nappede jeg lige tre julefrokoster, Mio 2, og så var der lige min fødselsdag dagen inden eksamen, som dog blev fejret i det stille.

På strikke-sy-fronten er det blevet til lidt. Nej, det er ikke helt rigtigt. Jeg har ikke fået strikket meget af en eller anden årsag, men der har været lidt mere gang i maskinerne, som har buldret derudad i de lange ferieaftener.

Men billeder har jeg ikke fået taget. I hvert fald meget meget få. Så med dette indlæg starter et nyt blogår, hvor der forhåbentlig kommer mange flere billeder. Men I skal da ikke snydes for 5 billeder, der forsøger af fange julestemningen i nummer 99. Om end det er en smule sent til nisser.

Hvis du synes, at der er meget stille her, så find mig @ninamoberg på Instagram.

GODT NYTÅR!

 

From Berlin with love

3 stk billeder fra Berlin. Var har nu nok taget 12 billeder i alt. Det var ikke fordi vi ikke så noget eller oplevede noget. Men af en eller anden grund, kom kameraet ikke rigtigt frem. Iphone go home!

Billedet af Mio og Ea, der går på et grønt areal er fra Tempelhofer Freiheit. En nedlagt lufthavn midt i Berlin og bestemt et besøg værd.

whatup?

I ved nok, det der med at alle siger, at småbørnsfamilier har så travlt...? Det koster det med bolig, bil, børn og banklån og 2 x fuldtidsarbejde + 2 x fuldtidsinstitutionsbørn får det hele til at gå lidt stærkt. Herhjemme er det ikke anderledes. Nu post-to-uger efter sommerferien, kører vi atter på fulde drøn. Nogle gange kan jeg undre mig over, hvordan det hele bare klapper. Aflevering, afhentning, pendling, madlavning, ja selv pigernes eftermiddagssnackskål er særdeles rutinepræget og forudsigelig.

Man siger at vores generation vil det hele. Familie, karriere, kærlighed, fritid, ferie. Mon det er derfor flere og flere går ned med stres? Jeg har det imidlertid helt fint, og jeg klager ikke over vores travle hverdagsliv. Jeg ville bare ønske, at der var 5 timer mere i døgnet. Så kunne jeg få nørklet lidt, syet lidt og måske taget mig en lille lur.

Bare en halv time.

Og lavet lektier. For jeg er startet på VUC. Jeg skal opgradere mit gymnasiematematik, så jeg kan tage nogle HD fag. Og så har jeg tilmeldt  mig syning på FOF. Og så skal jeg snart i gang med noget yoga.

Overskuddet må findes i effektiv kalenderplanlægning.

Ferie ferie ferie, slap nu af, du har fri og syng en glad melodiiiii

2. uge er slut. 10 dage i sommerhus og et stk. længeventet og veloverstået barnedåb for vores Umasen på 14 måneder. Hun gik selv op af kirkegulvet, men var svært utilfreds over at blive holdt og få vand i det lange hår. Uma er født i maj, og sommeren fløj afsted og pludselig var det september, og efteråret kom på fulde kraft, og havefesten blev igen udskudt. Men nu fik vi endelig afviklet dagen og selv om vi havde tonet det en del ned i forhold til Eas barnedåb, så var det SÅ hyggeligt, vejret var med os, og vi fik i sidste øjeblik færdiggjort diverse hængepartier i huset.

Menuen stod på pulled pork burger og kagebord. Prikket over i'et var aptallerkenerne, som var designet af Anne Bannick og købt her.

Glade venner og familie i en uformel sammenkomst i vores lille have. Det var en skøn dag!

 

Rod i familien

Ungerne sover. Jeg sidder her og trækker tiden for om lidt skal der gøres rent. Big time. Vi har nu i adskillige måneder nedprioriteret rengøringen. Efter års snak og uenighed om hvornår der er behov for rengøring, har vi på det seneste begge affundet os med, at her bare er lidt beskidt. I forvejen bruger vi alt for meget tid på oprydning, hvis I spørger mig. Hvorfor rydde op helt tiden, når pigerne jo konstant rydder det ud igen...? I mit hovedet rydder man grundigt op én gang om dagen, og det er når børnene er puttet. Selvfølgelig bliver der ryddet af bordet, fyldt i opvaskemaskinen og den slags, men jeg kan sagtens lade 10 styks legetøj ligge på gulvet en hel dag. Sådan er Mio ikke helt. Til gengæld er han totalt loose, når det gælder rengøring. Og det er jeg så slet ikke.

Tidligere har vi brugt en del krudt på, at jeg brokkede mig over den manglende rengøring, dernæst over Mios manglende evne til at gøre rent, og til sidst over Mios manglende reaktion i forhold til, at der ikke var rent nok. Jeps, "min kone er skide sur". 

Tilsvarende kunne Mio brokke sig over mit rod. Over mit syrod. Mit strikkerod. Mit strikkepinderod. Mit tøjrod og mit badeværelsesrod. Come on kreative mennesker roder - deal with it ;)

Modsætninger tiltrækkes, ikke? Dog må jeg sige, at kanterne er blevet gevaldigt slebet, og vi ved begge, at det vi kan nå med to små børn er begrænset. Derfor går det nok, hvis ikke her er tip top rent og opryddeligt. 

I pre-kids perioden: Dengang vi boede i 2 værelses lejlighed for 5000 dask og INGEN udgifter havde. Dengang vi ikke ejede et hus og havde 2 børn i institution. Dengang havde vi råd til en rengøringspige. Dengang havde vi Malene. Åh gode søde rare effektive hurtige gode Malene. Vi savner dig. 

Så hvorfor ikke bare prioritere de 300 kr om ugen til en rengøringshjælp? Ja hvorfor ikke. I skrivende stund undrer det mig faktisk, hvorfor vi ikke har gjort det... Men jeg kommer nok ikke uden om aftenens rengøring, som venter mig lige om lidt, når jeg har sat det endelige punktum til dette indlæg. Dammit. Jeg gider ikke (men belønning venter: cheesecake står på køl)

Men I morgen har vi fri, og vi skal absolut ikke gøre rent på en fridag. Ikke tale om. Så hellere knokle i aften, så vi kan nyde morgenmaden, kaffen og hinanden i morgen, når en ny dag hilser på. 

***

Jeg er håbløst bagud. Med blogindlæg, haven, vasketøjet og oprydning. Jeg har haft et par super travle uger. Hverdagen har kørt med fulde drøn kun afbrudt af dejlige forlængede weekender med masser på programmet. Nu er det (lang) weekend igen, og vi har absolut ingenting på programmet. Lige nu sidder de 3 andre og hygger med fjernsyn og frugt, og jeg har lidt computertid inden haven kalder.

Jeg kan mærke på pigerne, at de også har haft en lang uge. Jeg tror, at det er første uge siden de startede i hhv. vuggestue og børnehave, at de har haft en helt alm uge fra 8-16 uden sygdom, mormor eller fridag. Det kan man godt mærke. Nok især på Ea, som 3/5 dage har sovet inden aftensmaden og helt til næste morgen. Uma mærker det knap så meget, da hun stadig sover to lurer, hvor den sidste ligger lige inden afhentning, men hun har til gengæld sovet vildt dårligt om natten.

Vi fejrede hende den lille i sidste weekend. Hun var i sit es og modtog skønne gaver. Det var til trods for, at jeg overhovedet ikke kunne finde på nogle ønsker. Hvad giver man til en 1 årig lillesøster, der har ALT? Det blev: Bestik, puslespil, flexibath legetøj, sjove babushka fra Kirkesjov, Mimbo Jimbo bøger og en Schleich isbjørn. Hvad tror I forældrene gav hende.... ja det var isbjørnen. Og så fandt vi den firehjulede Puky cykel frem fra kælderen, og det var et hit.

Hold nu op.

Mio er syg, og jeg har været alene med børnene hele dagen. Den startede kl. 5, da de begge besluttede at vågne til trods fra, at de overhovedet ikke var udhvilede, og moren ej heller. Så jeg har været en sur mor i dag, og pigerne har været mine sure børn. Ea er holdt op med at høre efter, og deres næser skulle tørres hvert andet minut. Uma er ustyrlig og piller i ALT. Hun sidder cirka 30 sekunder af gangen i trip trapp'en, hvorefter hun lystigt klatrer over på spisebordet. Hun formåede at skide på gulvet og komme i bad 2 gange på en 15 min. Samtidig væltede jeg et glas cola på sofaen og speltkerner til aftensmad er lækkert, men hold nu op... de kaster jo rundt med maden. Nu sover de, og jeg kan tage et pust (og 1 kg chokolade) inden en ny uge starter i morgen.

Det har nu ikke udelukkende været en hård weekend. Det var kun i dag. I går var alle mand friske og vi beundrede Ea til afdansningsbal hos VM Dans ved Mads Vad. Hun har kun gået til det siden marts, da hun fyldte 3 år, men hun ville gerne være med, så det fik hun lov til. Det var en super oplevelse.

Ea er frygtløs. Hun har altid været motorisk overlegen, og nu gælder det så træerne. Hun klarer det hele uden hjælp, men jeg har ikke nerver til den slags, så jeg måtte desværre se mig selv råbe "pas nu på", "det er farligt", "kom nu ned" osv. Heldigvis er Ea ligeglad.

Så nu er jeg også den ængstelige mor. Og sure mor. Fedt nok.

ah weekend

Dejlig weekend uden en masse aftaler og planer. Begge piger er endelig raske. Uma tog sig en tur og var hjemme alle dage i sidste uge. Føj, hun har haft det dårligt, hvilket også kan ses på ugens billeder. Ea er heldigvis i hopla, og det har bare været skønt for hende at komme tilbage i børnehaven, selvom det også er hårdt at starte op efter påskeferie og sygdom.

mormor ting

Min mor og hendes søskende har delt boet. Huset er solgt, og tilbage er vi så med minder om skønne stunder og min mormors lattermildhed og ubetingede kærlighed. Allerede året inden hun døde, og et par måneder inden min morfar døde, havde de fire søskende tømt det store hus på landet og flyttet min mormor og morfar i et mindre hus uden trapper, have og vedligehold. I denne forbindelse fik de ryddet ud, og langt de fleste ting blev fordelt mellem de, der var interesserede. Nu et år efter min morfars død, er der blevet ryddet og tømt i hjemmet. Denne gang skal alt væk for den lille ældrebolig er på ny lejet ud, og min mormor og morfar er begge væk og borte.

Langt de fleste ting blev fordelt mellem min mor og hendes søskende, men jeg var alligevel så heldigt, at overtage et par ting, som betyder super meget for mig. Jeg har arvet min mormors gamle syskrin, et smukt guldarmbånd og en strikkebog, som hun har strikket fra til både børnebørn og oldebørn.

weekendrecap

Sidste uge var helt crazy. Og så startede den jo først rigtigt tirsdag. Jeg er så (u)heldig, at jeg af og til må rejse i forbindelse med mit arbejde og denne gang skulle jeg 3 dage til Italien og Tyskland. Mio startede arbejde op tirsdag efter orlov siden jul, så min mor tog Ea. Hun var kortvarigt afsted onsdag men feberen fik comeback, og vi holdte hende hjemme resten af ugen. Jeg sad i Italien og kunne ikke rigtigt gøre så meget alt i mens Mio knoklede løs derhjemme med sygdom og morlængsel.

Og så skulle jeg jo på den længe ventede Marapytta workshop i weekenden (fortjener vel sit helt eget indlæg, tror I ik?). Selvom det har vært planlagt i et stykke tid, kunne jeg ikke se mig bort fra en smule dårlig samvittighed både over for Ea og Uma men i den grad også over for Mio. De overlevede alle 3 og det samme gjorde jeg ;)

Weekenden sluttede i ro og fred med en tur på Aros og aftensmad på Kowloon, en thailandsk restaurant (to steder vi kommer en hel del ;)). Og da vi kom hjem fik Uma feber. Hurra for fleksible arbejdspladser med masser af lockoutramte forældre for nu er vi hjemme med sygt barn. Igen.

Påske - take 1

Ferien er slut, og om få timer starter en ny og hektisk uge. Jeg rejser til Italien i morgen tidlig og efterlader Mio med begge børn samtidig med, at han starter på arbejde efter 3 måneders orlov. Jeg er først tilbage torsdag aften, men vi har heldigvis allieret os med min mor, som hjælper med at hente, så pigerne ikke får alt for lange dage. Det er trods alt stadig meget nyt med vuggestue og børnehave.

Vi har haft en skøn ferie. Ikke at vi har lavet det helt store, men vi har nydt de lange morgener og dage uden planer. Med to små går meget op i rutiner, rutiner og rutiner, men vi har da alligevel formået at bryde hverdagen og opleve lidt mere end normalt.

Her kommer take 1 af vores påskeferie: en tur på Aros og cremebollebagning med hjælp fra Dr Oetker.

 

smukt vejr over aarhus

Vi nyder solen og påskeferie. Nu må det der sne bare godt smelte og bliver lidt varmere.