Sunday, September 22, 2013

Lidt sker der...

... på strikkefronten. Men det tager laaaannnnggg tid at få det færdigt i disse dagen. Heldigvis betyder det ikke, at jeg ikke får nye idéer og projekter. Slet ikke. Så stay tuned, selvom der ikke sker det helt vilde på bloggen lige nu.

Vi er slet ikke efterårsklar her i familien. Jeg er så fuldstændig tåbelig, når det kommer til indkøb og planlægning af den forestående sæson. Jeg opdager, at de mangler gummistøvler den dag, det regner, og det der med flere måneders planlægning forinden, det kan jeg slet ikke finde ud af. Desværre.

Ikke desto mindre så mangler Ea sådan cirka.... ALT. Som alle andre børn, så vokser hun vild og tovlig, og underligt nok kommer det stadig som et chok, når det går op for mig, at hun ikke kan passe sit tøj fra sidste vinter! WTF ;)

Huen har jeg strikket i to tråde Drops Alpaca. Mums. Vamset, blød og lækker. Nu krydser jeg for, at hun gider at gå i den. Hun har deklareret, at hun elsker sin lyserøde spidshue i fleece (et desparat-panik køb fra sidste år (apropos dårlig planlægning)), så alpaca huens fremtid er uvis. Men jeg er vild med den, og den var skøn at strikke. Opskriften kan findes her. Og så er der jersey huen, som mange nok har set rundt omkring derude. Min version er ret baggy og sidder ikke fuldstændig tæt til om hovedet.

Vinterstøvler Overgangsstøvler fra Angulus til begge piger. Umas kostede kun 350, sikkert pga. farven, men de klæder hende, så det er rent win win ;).

Cardigan til Uma. Opskriften er fra sådan et lille hæfte fra Hjertegan for deres garn Exclusive Alpaca, som cardiganen også er strikket af. Det er så skønt og lækkert og tilmed økologisk.





4 comments:

  1. Kære Nina Jeg holder meget af at læse med på din blog. Specielt fordi den som jeg ser det, er lidt anderledes end mange andre blogs. Anderledes på den måde, at man tydeligt fornemmer, at du lever dit og så er der ikke altid tid til bloggen, men nærvær til dine nærmeste istedet. Det tager jeg hatten af for. Dernæst har du bare en ærlighed jeg har stor respekt for. Du skriver gerne om manglende fodlister, nullermænd, rod og at du er moderen der havde glemt, at børn skal have gummistøvler indtil det regner. Du fortæller åbenlyst om det du ikke er god til i blanding med alt det du er godt til, oplever, strikker af fine sager osv. Det synes jeg er en mangelvare i blogland. STOR RESPEKT. Når det er sagt, så tror jeg de fleste kender det. Jeg har i weekenden fået købt vinter outfit til 2 ud af 3 børn, men jeg har også haft 11 år til at øve mig i at prøve at huske, at være bare i lidt god tid. For det er jo så dejligt, når vinteren og kulden pludselig melder sig....ja eller foråret for den sags skyld og ungerne gerne vil af med støvlerne og have nye kondi'er på. Fine trøjer du har strikket, du er god til snoninger. Hav en dejlig dag. Kh Sofie

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Sofie. Sikke en dejlig dejlig kommentar, du har skrevet. Den sætter jeg enorm pris på. Jeg har faktisk lige nu siddet og læst lidt tilbage på bloggen. Det er vildt at se, at det overvejende er indlæg om, hvor hårdt jeg har det ;)) Måske fordi jeg synes, at det et vigtigt, at jeg har noget på hjertet, når jeg skriver et indlæg, og i og med at der ikke vælter blogindlæg ud af mig, så bliver det meget de samme emner.

      Dejligt at du gider at læse med. Vi ses på insta! kh Nina

      Delete
  2. Skønne ting du der har fået - jeg melder mig som fast læser

    ReplyDelete
  3. Det er absolut lækre ting du har købt og lavet til pigerne. Min mor har strikket en tilsvarende cardigan i grå til Agnes sidste vinter, og den er ret lækker. Jeg er ret meget ligesom dig, når det kommer til sæsonindkøb. For det meste kommer det helt bag på mig, når regntøjet er for lille, og støvlerne skulle have været skiftet ud i sidste måned. Men så en sjælden gang lykkedes det at være på forkant, og købe forud eller bare være klar, når behovet er der. :)

    ReplyDelete