Wednesday, January 16, 2013

krisetider

Det gik. Uma fik sin plads og forældrene åndede lettet op.

Næste krise: Ea fik ikke børnehaveplads der, hvor vi havde ønsket. Derimod fik hun plads i en integreret institution, så nu kommer næste dilemma. Skal vi så flytte Uma over i den vuggestue? Vi har hele tiden været sikre i vores vuggestuevalg til Uma, da Ea jo går der nu og er super glad for det.  Dejligt personale, fantastisk madordning og masser af resssourcestærke overskudsforældre. Den integrerede inst. har meldt ud, at de også kan tage Uma, men tør vi det??? Vi ved, hvad vi får i vores nuværende vuggestue, men vores liv med to fuldtidsjobs efterlader naturligvis ikke megen tid, så gør vi ikke livet noget lettere med kun ét sted at hente og bringe?? Jeg er sådan i tvivl. På den ene side kan jeg næsten ikke bære, at Uma ikke skal gå i Eas vuggestue, og på den anden side ved jeg, at det bliver surt show at skulle hente to steder i en forvejen presset hverdag. Vi skal op og besøge vuggestuen nu her til formiddag, og så må vi træffe et valg....

9 comments:

  1. Arj hvor irriterende, jeg ville nok umiddelbart sige at i skulle flytte Uma...det er nu engang lettere, Og rarere for pigerne at være det samme sted, tænker jeg!. Institutionen har vel været på jeres prioritetsliste eller hva'?
    Godt i skal besøge dem i dag, så for du mere ro i sjælen og bedre tage en beslutning på baggrund af jeres besøg

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Camilla. Nej, det er ikke en institution, som vi har ønsket. Det er vores garantiplads. Jeg er desværre ikke blevet klogere i dag... vi fik mulighed for at besøge en helt tredje institution, men vi har stadig ikke besluttet os.

      Delete
  2. Åh Nina, den er svær. Tror du må se hvad din mavefornemmelse siger dig efter at have besøgt dem her i dag. Med mindre det er en no-go, vil jeg nok hælde til den lavpraktiske hente/bringe problematik... Det vil jo også være skønt for Uma at fortsætte direkte i børnehaven i den integrerede når den tid kommer. Kh Anita

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, vi synes selvfølgelig også, at det ville være mest praktisk med den samme institution. Jeg krydser fingre for, at vi finder et sted, hvor begge børn kan trives ;)

      Delete
  3. Det er bare ikke nemt med de institutioner! Vi er i helt samme situation, vi har bare valgt at gå all in på at finde en institution, hvor de begge kan være - jeg tror på, at det bliver det bedste valg når det bliver hardcore hverdag :o)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Helt enig! Problemet er bare, at jeg ikke synes vi har så mange muligheder, idet der ikke er vildt mange int. institutioner i det område, vi ønsker. Og den vi allerhelst vil have, har en laaang venteliste, så med mindre vi tager Ea ud og venter til hun er over 3, tror jeg ikke vi får plads ;( Øv bøv og så koster det jo mange penge hver måned.

      Delete
  4. Hej Nina. Vil bare lige melde mig i koret af de ellers rigtig gode råd. Vi har Alma og Sofie i én vuggestue og Caroline i børnehave et andet sted ... dog tager det 1 minut i bil at komme fra den ene til den anden. Men det fungerer altså, så det kan lade sig gøre. Grunden til, at de ikke går i en integreret institution er, at C gik en ren vuggestue til at starte med, og den var vi bare så glade for, så selvfølgelig skulle de små også gå der. Vi valgte børnehave ud fra, hvor hendes veninder skulle gå, og hvad vores egen mavefornemmelse sagde os mht. stedet. Men som sagt, så er der kun 1 minut i bil mellem dem og det tager mig ca. 20 minutter at hente alle tre børn. Jeg håber, du er blevet klogere efter besøget der i dag, men personligt vil jeg hellere bruge 10 minutter ekstra på hente/bringe end at have ondt i maven over, at mine børn ikke får den bedste pasning. Held og lykke :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Jannie. Tak for din kommentar. Det der gør vores situation rigtig træls er, at vi ikke kan søge de samme børnehaver, som hendes venner, da vi ikke længere hører til distriktet. Uma kan få Eas plads fordi de får en søskendefordel, men ellers ville det have været svært at blive i vuggestuen, som hører til Randersvej og ikke Viborgvej, som vi jo hører til. De børnehaver vi har søgt er rene børnehaver fordi vi vidste, hvor Uma skulle gå. Men dem fik vi ikke, men i stedet en børnehave i en int. inst. Og det er derfor vi nu tænker, om det så er bedre at flytte Uma. Hvis vi vælger at lade Ea gå i den børnehave og Uma i vores nuværende vuggestue kommer vi til at bruge ekstra meget tid. Børnehaven ligger ved Handelshøjskolen og vuggestuen i Langelandsgade. Jeg er desværre ikke blevet klogere i dag, men blot bekræftet i, at vores nuværende vuggestue er særdeles velfungerende, så lige skal Uma ikke rykkes nogen steder, men hvad så med børnehave... arhh!# Pladsanvisningen var lukket i dag, så i morgen følger en dag med snak i telefonen. Kh Nina

      Delete
    2. Åh, hvor er det bare frustrerende. Føler med jer! Kan godt se, at det er besværligt ... men jeg håber virkelig, at I finder en løsning, der er til alles bedste. Og der er jo rift om pladserne i Aarhus C ... du kender ingen forældre i den integrerede, du kan spørge? Altså om, hvad de synes om institutionen? Krydser fingre for dig.

      Delete