Tuesday, January 29, 2013

working mama

I skrivende stund er vi på anden dag i gang med projekt-fald-i-søvn-i-egen-seng. Vi har egentlig været meget relaxed vedrørende putning af Ea, og hvis hun gerne ville falde i søvn i vores seng, har det også været ok. Ritualet har altid været det samme med bog, snak og sang og godnat. I lang tid ville hun gerne, at man lå sammen med hende mens hun faldt i søvn, men for noget tid siden, fik vi også rettet op på det, så jeg kunne gå og "rydde op" mens hun faldt i søvn. Men nu har vi besluttet at, man skal kunne gå nedenunder mens hun falder i søvn. Eas værelse er nemlig på loftet. Det er nemmere sagt end gjort, for det er hun bare ikke tilfreds med. Hun har forstået konceptet, men kommer ud til trappen 2 minutter efter, at jeg er gået nedenunder. Jeg følger hende tilbage i sengen, kysser godnat og smutter ned igen....og så kommer hun igen. Hun kan også finde på at kaste sin kanin eller sut ned af trapperne, så jeg først skal samle dem op. Tihi det er lidt svært at holde masken nogle gange. Her til aften har jeg været oppe ca. 15 gange og til sidst var hun så træt, at jeg ikke fatter, hvordan hun bare kunne blive ved med at trisse tilbage. Nå, men nu sover hun heldigvis. Vi forsætter kampen i morgen med forhåbentlig lidt færre ture op af trappen. 

Jeg er tilbage på arbejdsmarkedet og indtil videre går det udmærket. Det er et andet liv, og jeg savner min lille Uma og eftermiddagshyggen med Ea. Uma har reageret ret kraftigt på det hele og græd det meste af natten i går. Heldigvis er Mio der jo til at tage tørnen om natten, så jeg kan få sovet lidt, men jeg er jo hendes moar...! Men jeg er så glad for, at den helt almindelig hverdag ikke er startet endnu, idet Mio har barsel indtil 1. april. 

Gid jeg havde 4 hænder, så jeg kunne turbostrikke og sy på samme tid. Men nu hvor arbejdslivet igen har indfundet sig, må jeg erkende at tiden er begrænset. Jeg er startet på kjolen fra Susie Haumanns Knit for your kid. Når den er færdig, vil jeg strikke til mig selv. 

En positiv ting ved at starte på arbejde er, at jeg har fået opdateret garderoben, hvilket jo altid gør godt. Bl.a. nye sko fra Cos, som er perfekt til kontoret. 

Fastelavnsbollesæsonen er for længst startet. Jeg elsker fastelavnsboller!! Og er meget glad for at begge de gange jeg var gravid var i fastelavnsbollesæsonen. Nu har jeg ingen undskyldning, men derimod en medskyldig i form af Ea, som vil bage hele tiden. Jeg har prøvet mange opskrifter, men favoritten er p.t. fra Meyers Kager. Boller med masser smør i gærdejen, marcipanremonce, hjemmekogt kagecreme og mørk chokolade. Kan varmt anbefaldes!


13 comments:

  1. Sikke nogle lækre sko!! Jeg må snart en tur i COS:-)
    Herhjemme kæmper vi med projekt "sov i egen juniorseng", og håber på vi snart får vores (aften-)liv tilbage igen...

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ih ja man kan altid finde noget i COS! Det kan jeg i hvert fald. Her til aften klarede vi putning med 5 ture ovenpå. Det hjælper gevaldigt i forhold til de 15 i går. Så føler man ikke man har spildt hele aftenen, som jo faktisk er ret kort hos os. Ea bliver nemlig først puttet ved 20 tiden, da middagsluren ligesom forlænger aftenen. Håber Sylvester snart finder ud af, at det nu engang er lettest at blive i sengen ;). Jeg hepper med

      Delete
  2. Sikke en fin kjole - glæder mig til at se når din er færdig. Kan du anbefale knit for your kid? Held og lykke med soveprojektet, Karla sover stadig i tremmeseng, så indtil videre bliver hun hvor hun er...

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg kan bestemt anbefalde knit for your kid. Super fine modeller til både drenge og piger. Dejligt at Karla stadig vil sove i tremmesengen - så har man lidt mere styr på dem :). Håber snart jeg kan poste kjolen. KH

      Delete
  3. Det lyder til at det vist mere er reglen end undtagelsen, det i er igennem lige nu med Ea, ohh yes been there med Nanna. Med Freja stoppede underholdingen ved puttetid, da 5 min. blev til 10 min. blev til 15 min. osv. hun blev gal ja, men det tog et par dages snakkeri og kommen ind til hende så gik det. Lad os se hvor hardcore vi er ed Johan, når tiden kommer.... Lige nu putter han klistret op ad mor om natten!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Lækker strik...
      Og de fastelavnsboller må blive de næste jeg prøvet!

      Delete
    2. Det tog kun 5 ture ovenpå her til aften, så det er jo noget bedre end de 15 ture i går. Åh det er nu også bare så hyggeligt at putte med de små. Lad os nyde det så længe det varer!!

      Delete
  4. Årh hvor er du altså sej- 15 gange op og ned, arbejde , bage boller og strikke- supermom, jeg er fan! :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. hahaah det ved jeg nu ikke - hvis det kan trøste dig, så er jeg mega dårlig til at rydde op! Men hvor er du sød - det varmer nu hvor jeg mest er præget af dårlig samvittighed, savn og træthed i knolden efter arbejde.

      Delete
  5. Vi er gået i gang med projekt ingen mad om natten, så jeg har sovet i stuen i nat :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. hihi ja det er hårde midler man må tage i brug! Håber Daniel (og dig) klarer sig igennem. kh

      Delete
  6. Yes til 4 hænder! :-) Held og lykke med soverutinerne! Og job! KH K

    ReplyDelete
  7. Jeg håber, at soveprojektet snart lykkedes. Vi kæmper stadig med at sove igennem om natten- efterhånden er man rimelig træt efter 2 år uden en hel nats søvn.........

    ReplyDelete